Giv dit barn et talerum

Effektfuld terapiJeg har flere gange skrevet om børns loyalitet over for deres forældre. Den er enorm og bunder i en dyb kærlighed og trofasthed. Selvsamme loyalitet forhindrer ofte barnet i at komme ud med deres budskaber, omkring det de ser, oplever og mærker derhjemme. En  artikel i Politiken tager et andet udgangspunkt, men budskabet er det samme.

Da jeg læste artiklen, kom jeg samtidig til at tænke på et interview med Peter Mygind fra 2013, hvor han fortæller, at ”… det var her midt i familieterapirummet, at han for første gang indså noget skræmmende om sin egen rolle som far. Familiens yngste søn bekendtgjorde nemlig, at han selv råbte en del, fordi hans far gjorde det”. Der skulle en krise i familien til, før de fik denne vigtige info fra deres søn. Sådan er det for mange familier. Men heldigvis for Mygind hørte han det fra sit barns egen mund.

Jeg kunne ønske, at det blev en naturlig del af familiens liv at gøre mere plads til barnets ord. Jeg ved desværre, at det ikke altid bare er sådan lige at få i spil.

Det er børnene, der ser klarest i ”mørket”. Derfor gør det også mere ondt på dem. Prøv at hjælp dem med, at få det, der kunne spøge lidt hos dem, frem i lyset inden det bliver for mørkt.

Alternativt giv din familie en familiesamtale i julegave, også selvom I egentlig har det OK. Hvilke ”ordgaver” vil det mon give dig og din familie?

FacebookTwitterGoogle+