Hjælp! Min dreng tisser stadig i bukserne

Dette er historien om en 8-årig dreng, som tissede i bukserne. Terapi - Barn tisser i bukserne.

Drengen havde ikke noget sprog for hans tisseri. Han skjulte det ved at have store trøjer på, der gik ned over hans bukser og sprøjtede tit vand på sig for at dække over det våde på hans bukser. Han havde ikke vældig mange kammerater – hverken i skolen eller på fritidshjemmet – men var alligevel vellidt og blev ikke drillet.

Hans mor var dog berettiget bekymret for sin dreng og kom til mig, i håb om at jeg kunne hjælpe hendes dreng med at holde op med at tisse i bukserne.

Vores første samtale gav ikke megen mening for drengen. Hvorfor skulle han snakke med mig og hvad var problemet, tror jeg, han tænkte. En naturlig reaktion og skepsis for en, der har levet med sit tisseri hele sit liv.

Drengen begyndte dog at tale om monstre. Ved fælles hjælp fandt vi ud af, at det var det monster, der fik ham til at tisse i bukserne. Det var et snu og snedigt monster, som altid dukkede op, når han havde det allermest sjovt. Det ødelagde derfor næsten altid hans leg og fik ham til at gå for sig selv. Drengen valgte at kalde monsteret for ”Tissemonsteret” resten af forløbet – så vidste vi begge, hvad der var på spil.

Drengen fandt undervejs ud af, at ”Tissemonsteret” ikke kunne lide når vi snakkede om det. Jo mere vi snakkede om det og jo flere der fandt ud af, at der var et monster på spil ift. drengens tisseri, jo færre gange tissede han i bukserne.

Da drengen stoppede hos mig – efter 6 samtaler – tissede han kun enkelte gange om natten og det fordi han ikke nåede ud på toilettet inden.

Dette er en meget forenklet beskrivelse af, hvordan en samtale med et barn kan foregå hos mig. I det her eksempel bruger vi sproget som vores fælles legetøj. Vi eksternaliserer problemet/symptomet og finder på den måde ud af, hvilken indflydelse det har, og fremover skal have, på barnets hverdag.

Det virker for de fleste børn at tale på denne måde, men kun hvis man som voksen lytter godt efter, hvad barnet fortæller og kobler sig på barnets univers og ord.

”Tissemonsteret” er bare ét eksempel på, hvad børn og unge kan gå og tumle med. Budskabet i historien til os forældre er, at der kan skabes mærbare forandringer for barnet gennem en forholdsvis lille indsats. Det kræver dog, at vi reagerer på det vi ser eller det vores fornemmelser, fortæller os.

FacebookTwitterGoogle+