Samtaleværktøj

Familiebarometeret kan bruges som et samtaleværktøj som du eller i selv kan bruge til at stille fokus på de ting, der er behov for at arbejde med.

Når du kan genkende og mærke nogle af ovenstående udsagn, er du allerede langt i forhold til at hjælpe dig selv og dermed dit barn.

Bare det at turde tænke og være lidt i tanken, gør noget ved din handling …”

Måske kan du stoppe med at læse videre allerede nu og vælge et af punkterne fra Barometeret og prøve at tænke og gøre noget nyt inden for et af områderne. Spørg dig selv:

Hvad vil være det første skridt på vejen til en ændring”?

Hvad er det mest overskuelige for mig at gå i gang med”?

Det er en aftale, som du kan indgå med dig selv, uden at blande nogen ind i det, og som du selv kan evaluere på, bare ved at se og/eller høre på dit barns reaktion/adfærd en uges tid, efter du har prøvet at gøre noget andet, end du plejer.

Barometeret kan også bruges som et samtaleredskab med din partner til sammen at finde ud af, hvad I hver især oplever kunne være på spil i jeres familie.

Barometeret kan også bruges sammen med jeres barn.

Børn kalder tingene for det, de er, og kan give dig et tydeligere billede af, hvor I befinder jer som familie

Måske tror du, det kun er dig og din familie, der bakser med alt det her; måske er kræfterne brugt op, og du vil gerne guides igennem…

Sådan er der mange der har det, men de ved ikke, hvor de skal gå hen med deres bekymringer. Måske er det bare sådan, det er, vil mange være tilbøjelige til at tænke. Men det er det ikke.

Fornemmelser for sit barn skal man lytte til, undersøge og oftest stole på”.

Der er aldrig noget, der er for sent i forhold til at skabe forandringer.

FacebookTwitterGoogle+