Debataften

I forbindelse med udsending af mine kommende nyhedsbreve, udbyder jeg 3 gratis ”debataftener”, hvor du får mulighed for at invitere dine særligt udvalgte gæster (dog maks. 6-8 pers.) med. Sammen vil vi bringe mange af jeres erfaringer, holdninger og frustrationer ifm. det at have børn og være forældre i spil.

Min fornemste opgave sådan en aften vil være at passe godt på dig/jer og guide dig/jer trygt igennem det følsomme emne som vores børn og familier er.

Skriv til mig, hvad du synes kunne være relevant at tage op, og du vil automatisk deltage i konkurrencen om at blive 1 af de 3 udvalgte ”værtinder/værter”.

Ønsker du ikke besøg, men gerne vil modtage nyhedsbrevene, sender du bare en ”tom” mail.

Skriv til m@familierummet.dk

Ideer til sådan en aften kunne være:

Måske sidder du med en helt specifik problemstilling og har mod på at tage en kort samtale med mig, om det der fylder lige nu. De andre du har inviteret, får lov til at lytte med, og jeg bringer dem i spil bagefter. Du vil altid få det sidste ord/tanke i sådan en samtale.

Mere generelt og måske lidt mindre personligt, kan temaer og oplæg fra mig også være en mulighed.

Temaer som: Sovesituationen. Teenagere. Opdragelse generelt eller særligt ift. konflikter og afmagt. Søskende. Øreringe, piercing, tatovering – hvorfor/hvorfor ikke og hvordan? Skilsmissen.

Oplæg og efterfølgende debat: Hvad kan børn klare og hvad kan de ikke klare? Hvad kan man sige når: Mor er ked af det? Når nogen bliver alvorligt syg? Når mor og far er uenige? Diagnose/ikke diagnose – hvad gør jeg? Hvordan guider du dit/dine børn til at begå sig i den store virkelighed?

Måske er du optaget af noget helt andet, og så er det det, du skal skrive til mig.

En sådan aften vil vare 1½ time fra ca. 19.30 – 21.00.

De 3 aftener der udbydes, kommer til at ligge hhv. sidst i september og 2 i oktober.

Du vil få direkte besked på mail, hvis du bliver valgt. Har du ikke plads eller lyst til at lægge hus til, kan det også foregå i mine lokaler i Lyngby.

!!! Ved at sende en mail, accepterer du at modtage mine nyhedsbreve som altid vil have fokus på børn, unge og forældre. De vil fremadrettet komme 1 gang om måneden første gang i september. Du kan til en hver tid afmelde dem igen.

 

FacebookTwitterGoogle+