Familielivets 8 bud

I en af de mest læste bøger sidste år”Stå Fast”, kommer psykolog og professor Svend Brinkman med syv bud på, hvad der er af alternativer til nutidens selvudvikling og evige ”ja”-hat. I artiklen nedenfor har læge Bo Netterstrøm oversat Brinkmanns 7 bud til sit fagområde.

Det er i mine – og i Brinkmanns – øjne en rigtig udmærket oversættelse. En oversættelse som jeg mener, kan overføres direkte til familielivet, for også der at forsøge at skabe mere balance og overskud.

Læs her familielivets 8 bud. Det fremhævede er de 7 bud fra artiklen.

Er du bekymret for dit barns adfærd/trivsel, så tal med andre om det, der plager dig. Højst sandsynligt bliver din bekymring mindre, når du gør det – de gange den ikke gør, bliver det klarere for dig, hvad du så skal gøre. At sige sin bekymring højt, sætter oftest tingene i perspektiv. At gå med dem for sig selv, giver dig ondt i maven.

Sæt din egen situation i perspektiv. Er I ”bare” en helt almindelig småbørnsfamilie lige nu, der får for lidt søvn, for lidt sjov sex (eller ingen) og går med en følelse af, at I hænger fast med det yderste af neglene? Vær i det. Accepter det. Det hele behøver ikke altid at være lige sjovt – men det går over på et tidspunkt. Går det ikke over, så prøv nogen af de andre bud, inden du sætter noget i søen, du senere risikerer at fortryde. Hvis de andre bud ikke hjælper dig, vil professionel rådgivning være den bedste hjælp for jer alle.

Sig fra, (når) inden det bliver for meget – her må jeg lave en omskrivning, da ”inden” er kodeordet for den bedste forebyggelse i en familie. Sig fra, inden du hører dig selv stå og skælde ud. Sig fra, inden du sætter dit barn i en situation, hvor han/hun ikke ser andre muligheder end kamp/flugt. Sig fra, inden du vælter. Her siger du nej til dig selv, inden du får gjort ting, du egentlig ikke ønsker at gøre. Dette bud er klart det sværeste set i et familieperspektiv. Mestrer du dette bud 8 ud af 10 gange, vil du sjældent vælte.

Reager med fornuft, ikke på følelser. Dette er forældrenes ædleste opgave. Børn kan et langt stykke hen af vejen kun reagere på deres egne og andres følelser – det er sådan, de lærer og mærker livet. Du er deres vigtigste rollemodel, der kan lære dem denne fine balance. Se evt. tidligere blog indlæg om “den lille men store forskel”.

Brug dine nærmeste, når livet bliver svært – og det gør det for alle på et tidspunkt. Det er IKKE et nederlag at bede venner og familie om hjælp. Det er et tegn på overskud. Og på tillid. Til dine børn og til dem du spørger om hjælp. ”Vil I tage ungerne fredag-lørdag/et par dage i vinterferien? ” Tænk at få lov til at hjælpe dig. Børnene vokser af at være væk fra dig og af at indgå i nye relationer og mønstre.

Brinkmann taler om venskaber i stedet for netværk. I venskabet er historien om dig og jer inkluderet. I venskabet ligger relationen og tanken om det hele menneske. Netværk handler om noget andet – om det der kan bringe os i yderligere fremdrift og er ofte brugt i en arbejdsmæssig kontekst (min fortolkning). Dette er i mine øjne en vigtig forskel for vores børn at få øje på.

Læs romaner og bliv klogere. Romaner er ikke en ”opskrift” eller en anvisning – de er en individuel fortælling som, i modsætning til selvhjælpsbogen, tilpasser sig læseren og giver dig mulighed for at finde og skabe din egen selvhjælp. Gode romaner skaber genkendelse og eftertænksomhed over det levede liv.

Lær af dine og andres erfaringer. Brinkmann holder af fortiden og opfordrer os til at dvæle ved den. Børnefamilier har i udpræget grad meget lidt behov for at besøge fortiden. Vi vil og kan selv! Men fortiden er lidt ligesom en roman; den kan bare kun læses, hvis du snakker med dem, der var i den. Alternativt kan du selv tænke lidt tilbage og genopdage hændelser og sammenhænge, du troede du havde glemt og ikke tidligere havde tillagt betydning.  På den måde bliver fortiden mere bevidst en del af nutiden/fremtiden.

I familielivet må dog tilføjes et ottende bud:

Bliv hos dig selv.  Med det menes, at det er dig, der har det, som du har det, og det er derfra, du skal tage dit udgangspunkt. Det er ikke sikkert din partner eller dit barn, oplever situationen på samme måde. At ”blive hos sig selv” kræver ydmyghed og nysgerrighed og udtrykkes ved f.eks. at sige: ” Det her føles ikke okay for mig. Hvordan oplever du det? ”

Rigtig godt 2016 ønskes du af Familierummet.dk

http://www.b.dk/kommentarer/en-kritisk-laesning-af-syv-populaere-teser

FacebookTwitterGoogle+