Sæt dig ind i, hvad der er af muligheder ”derude”. Lav grundig journalistisk research – børn elsker, når vi ved mere end dem.
Spørg dit barn, hver gang du får lyst til at lægge noget op. Af dem og alt det andet …
Gå foran med dine egne handlinger og dine egne værdier. Ville du selv bryde dig om at … ?
Vær oprigtig nysgerrig over for dit barn om, hvor han/hun befinder sig ”derinde” – spørg om de vil vise dig noget af det. Accepter hvis de ikke vil, det kan der være mange gode grunde til.
Børn og unge må gerne have hemmeligheder for deres forældre, men nogen hemmeligheder kan være for svære at bære på alene. Tag en snak om forskellen – hør først hvad den unge tænker; det sætter dig i en mere lyttende position.
Tag en snak om, hvad grænser er og betyder. Brug konkrete eksempler – det er simpelthen nemmere at forstå. ”Hvordan ville det se ud og blive opfattet, hvis du løb rundt ude i skolegården uden tøj på? ” Hvordan ville du have det bagefter, hvis alle havde set det?
Snak med dit barn i etaper – de kan ikke koncentrere sig så længe af gangen.
Og gør det i ”fredstid” – ikke mens én af jer er at oppe at køre, er trætte eller uvenner.
Snak med de andre forældre i klassen om, hvordan man gør i jeres klasse. Start tidligere end du tror! Gør jeres kommunikation tydelig over for børnene. Når de voksne samarbejder, går vi foran og viser dem at det er en mulighed.
Saml de unge derhjemme en gang imellem og lad dem være dem de er og få indsigt
Tillid virker bedre end kontrol. Som i ”virkelig virker”.