Hvor tit lægger du mærke til det, dit barn ikke gør?

I en samtale med en far fortalte han om en episode, hvor han havde set, at deres dreng havde gjort klar til at slå sin søster. De var alle tre ude at gå og pludselig hævede drengen armen og begyndte at gå hen imod sin søster for at slå hende i hovedet. Inden faren nåede at reagere, i det der splitsekund mellem nul og ingenting, havde drengen taget armen ned igen, og gåturen kunne fortsætte uden konflikter og hævede stemmer.

Men ingen fortalte drengen, at man havde lagt mærke til det, han gjorde. Eller rent faktisk til det han IKKE gjorde.

Der findes et utal af disse situationer i alle familier.

effektfuld terapi

Et utal af usagte og glemte succeser.

Får man ikke sagt, hvad man lagde mærke til lige i situationen, kan man altid sige det senere – ”Det er bare så svært at huske”, som faren sagde, da vi gik lidt ind i det. Men han prøvede at sige det mange dage efter – og ikke overraskende kunne begge børn huske, hvad der ikke var sket. Og særligt drengen rankede ryggen og så stolt ud, da han hørte, at både far og søster havde lagt mærke til hans ”ikke-handling”.

Husker du bare en gang om ugen at fortælle dit barn, hvad det ikke gjorde, vokser hele familien.

FacebookTwitterGoogle+