At leve og overleve med en teenager i huset

Vi har set dem vokse op. Vi har set, hvad de er særligt gode til og hvad de skal øve sig lidt mere på. Vi kender dem rigtig godt. Og de kender os.

Men når børn bliver teenagere sker der noget. Det opleves nærmest som om de skifter personlighed. De sætter althøj bølge det, vi har prøvet at lære dem hele deres opvækst på spil og tit over styr. De udfordrer vores mest grundlæggende værdier, ene og alene for på egen hånd, at finde ud af om de holder.

Du kan ind imellem blive i tvivl som forælder efter et stykke tid. Er han/hun ikke den, jeg troede han/hun var?

Du/I er lige nu symbolet på alt det, de ikke ønsker at ende som.

Din teenager kæmper og bruger ufattelig mange kræfter – på at være den han/hun ”var”, og som de godt ved, I helst vil se. Men samtidig på at udleve den ”nye” person, der konstant banker på. Det er her man ligefrem nogle gange kan blive bange for, om man har fået et barn med en psykiatrisk lidelse.

Det slider på jeres indbyrdes relation og deres søskende går for lud og koldt vand, fordi alle kræfter går på at styre, kontrollere, skændes og overskue, hvad der er sket, og hvad I kan gøre for at forhindre noget nyt sker/ikke sker.

Du kan sikkert komme med endnu flere eksempler fra din hverdag med en teenager i huset.

Jeg har set talrige eksempler på denne nødvendige, naturlige men opslidende proces og kan på den baggrund komme med to gode nyheder: (1) I er ikke alene med jeres udfordringer og (2) det jeres teenager har allermest brug for lige nu, er dig/jer.

Mange kan have brug for hjælp til at komme igennem denne proces – som forælder og/eller som ung.

FacebookTwitterGoogle+