Det er rigtig mange af os der ikke kan lide når vores børn græder. Gråd er oftest noget vi gerne vil have stopper relativt hurtigt igen. For barnets skyld, men også for vores egen.
Normalt prøver vi at trøste dem; tage dem op, sætte sig tæt på dem, aflede dem, sige ”så så .. ” Alt sammen udmærkede strategier; særligt hvis vi er bevidste om, hvorfor vi gør netop det.
Barnets gråd giver os tit en følelse af dårlig samvittighed og skyld. Forælderens evige følgesvende. Sammen med følelsen af afmagt og tabet af kontrol er vi ude på dybt vand.
Der er mange former for gråd og nogle af dem kan/skal stoppes på ovenstående måde. Gråd kan være en måde at sige ”hold om mig” på. ”Se mig”. ”Pas på mig, når jeg ikke selv kan”. Eller den mest hyppige – ”jeg er træt!”
Gråd kan også være barnets måde at sige ”det trænger jeg til” på. ”Jeg ved ikke, hvad jeg ellers kan gøre”. ”Jeg får det bedre, hvis jeg lige græder lidt”. ”Der blev jeg lige lidt ked af det”. Jeg kan godt mærke, når jeg skriver det, at det virker mærkeligt. Men det er kun fordi vi har et stereotypt forhold til det at græde.
Prøv en dag du har super overskud!, eller bare en dag, hvor det ikke forstyrrer andre end dig selv, at lade dit barn græde ”færdigt”. Sig evt. ”det er okay, du har brug for at græde lige nu. Sig, hvis jeg skal trøste/hjælpe dig”.
På den måde accepterer du, at det også er en måde at udtrykke sig på, og for dit barn måske en måde at forløse noget på. Samtidig lærer dit barn på sigt at stoppe selv; mærke hvornår han/hun ikke har brug for at græde længere. Lidt ligesom at vågne uden vækkeur en gang imellem– så ved man, man har sovet så længe man havde brug for.