Angst er ”til at tale med”.

Flere og flere børn, unge og voksne lever i dag med angst i større eller mindre grad. En måde at arbejde med sin angst på er, for det første, at vide og acceptere, at den er der. Symptomerne er individuelle, varierende og drilske, da de ofte kan (bort)forklares med noget andet. Men angsten er til at tale med, så prøv at ”tag en snak med din angst” næste gang den kommer forbi.

Hvis vi ikke hilser den velkommen, bliver det angsten, der bestemmer og ikke dig.

Hils på den og sig højt eller inde i dig selv: ” Hej, nå er det dig, der kommer der”.

HER ACCEPTERER DU DIN ANGST I STEDET FOR AT MODARBEJDE DEN.

Prøv at spørge den: ”Hvorfor kommer du nu?”

”Nå, det er det med skolen/arbejdet og hvordan det skal komme til at gå i dag”

”Hvad er det, du er mest urolig for skal komme til at ske?”

”Hmm … kan du huske, om du før er kommet ud af døren, mens hjertet bankede helt vildt, og klarede det?”

”Ja, det kan du godt. Hvad var det første skridt du tog den dag for at komme af sted?”

”Du kaldte på din mor, som hjalp dig med at komme op. Men det var svært og kostede dig mange kræfter”.

”Okay, men du kom simpelthen af sted. Kunne du mærke dit hjerte banke derudaf hele tiden?

”Ikke da du cyklede?”; ”okay, så hjertet kan godt lide, når du cykler?”

HER BLIVER DER PLADS TIL EN TANKE OM NOGET GODT.

Når én god tanke dukker op, er du på rette vej. Gode tanker slår angsten ned.

Dette er meget forsimplet og kun tænkt som et eksempel på, hvad du egentlig har at gøre med.

Pointen er, at det er DIG, der inviterer angsten indenfor, spørger angsten om noget og angsten der svarer. Tit kommer angsten hurtigt til kort i sådan en indre samtale. Du er simpelthen klogere end den. Du ved mere om dig selv og hvad du kan, end den gør. Du kender til at tage små skridt – et af gangen – den opdeling formår angsten ikke at foretage.

Angsten kender kun til øjeblikket; ikke til når du er kommet ud af døren.

Angst trives ikke så godt, når du taler med andre mennesker om den. Angsten aner ikke, hvad den skal gøre, når du trækker vejret dybt og længe.

Hils, hvis den dukker op igen; der er mange, der kender den.

Er du ikke lige der, hvor du er klar til selv at snakke med den, kan vi gøre det sammen.