Du kender dit barn bedst…

Du kender dit barn bedst…

Sådan siger mange, man snakker med sit barn om.

Særligt de professionelle der er omkring dit barn, bruger den sætning.

Og det er også rigtigt og velment – jeg bruger det selv i mine samtaler med forældre.

Men aldrig som en løsning – mere som en refleksion.

En vej at gå ned af.

 

Når problemerne hober sig op, er det måske lige præcis den sætning, der er ”dråben”.

Dråben til selvbebrejdelse og ”slåen sig selv i hovedet”.

Hvis jeg gjorde det, stod jeg for dælen da ikke i den her situation

 

For lige der føler du, du overhovedet ikke kender dit barn bedst.

Lige nu gør han/hun noget helt andet end han/hun plejer.

Og det du plejer at gøre – virker ikke!

 

At kende sit barn bedst, er vel ligeså meget at kende sig selv?

 

Kender du dig selv og dine reaktionsmønstre godt,

ved du også noget om, hvad, hvad gør ved dig.

 

Har du altid selv været meget pligtopfyldende,

og sat en ære i at gøre det omgivelserne kræver af dig,

kan det være svært at hjælpe og støtte sit barn,

hvis det pludselig protesterer overfor skolens krav og regler.

 

Hvis gråd og ”pjevseri” aldrig har været din måde at kommunikere på –

hverken som barn eller voksen,

kan det være svært at se på, at det er det, ens barn gør lige nu og hele tiden.

 

Måske gør dit barn noget af det, du har svært ved at holde af ved dig selv?

 

At opdrage, være og leve med sine egne børn,

kræver at man ind imellem går på ”tur” i sig selv.

 

Så kender og hjælper du både dig selv og dit barn bedre.

FacebookTwitterGoogle+